Bagt hokkaido med Frijsenborg kylling
Forberedelsestid
20 min
Tilberedningstid
30 min
Antal personer
2
Fyldt hokkaido
260 g Frijsenborg kyllingebryst
1 hokkaido græskar
1 spsk. paprika
1/2 løg
1 fed hvidløg
100 g fetaost
1/2 granatæble
1 håndfuld mynte
2 tsk. sesamfrø
Rapsolie
Dressing
3 spsk. tahin
Saften fra 1/2 citron
1 fed hvidløg
Salt
Peber
- Skyl hokkaido græskarret grundigt og skær det i kvarte. Skrab indmaden ud. Behold skrællen på, den bliver mør, når græskarret bliver bagt. Kom græskarrene på en bageplade, smør dem med rapsolie og drys med salt og peber. Bag dem i ovnen i 25 min. ved 180 grader.
- Kog kyllingefileterne i en gryde i ca. 15 min. Træk herefter kødet fra hinanden med to gafler.
- Løg og hvidløg hakkes fint og steges på panden med paprika i lidt rapsolie.
- Kom herefter kylling og fetaost på panden og steg det hele i 4 min. Smag til med salt og peber.
- Fyld de bagte hokkaido græskar med kyllingefyldet, og bag dem i ovnen i 8 min. ved 180 grader.
- Bland tahin, citronsaft, finthakket hvidløg, salt og peber til en dressing.
- Tag de fyldte hokkaido græskar ud af ovnen og lad dem køle en smule. Hæld lidt dressing over dem og top med granatæble, mynte og sesamfrø.