Frijsenborg hele kyllingelår med ratatouille og grøntsagspasta

Frijsenborg hele kyllingelår med ratatouille og grøntsagspasta

cook
Tilberedningstid
45 min
count
Antal personer
4

Kyllingelår:
4 hele kyllingelår
1 fed hvidløg
1 spsk. olie
Salt og friskkværnet peber

Ratatouille:
400 g cherrytomater
2 små auberginer
2 løg
1 dåse flåede hakkede tomater
10 stilke bredbladet persille
2 små grønne squash
2 store gulerødder
500 g frisk pasta, fettuccine
2 dl kraftig fjerkræbouillon
Salt og friskkværnet peber

Kyllingelår:

  • Læg kyllingelårene i et ovnfast fad. Pres hvidløget og rør det ud i olien, og pensl skindet på kyllingelårene med hvidløgsolien.
  • Drys med salt og peber og steg lårene ved 200ºC i ca. 40-45 min. til kødet er gennemstegt.

Ratatouille:

  • Halvér cherrytomaterne og vend dem med auberginer i tern, finhakket løg, flåede hakkede tomater og hakket persille.
  • Krydr med salt og peber og bag ratatouillen i ovnen i 40 min. ved 200°C.
  • Skær squash og gulerødder i strimler (brug evt. et juliennejern).
  • Kog pastaen og grøntsagsstrimlerne i let saltet vand i 2 min.
  • Hæld vandet fra og vend pastaen med bouillonen for at få smagen blandet ind i pastaen. Lad det trække i et minut.

Server de stegte kyllingelår med bagt ratatouille og pasta.