Frijsenborg Dobbelt BBQ Kyllingeburger

Frijsenborg Dobbelt BBQ Kyllingeburger

cook
Tilberedningstid
25 min
count
Antal personer
4

BBQ brystfileter:
4 stk. BBQ Brystfilet
1 spsk. madlavningsolie
Salt og friskkværnet peber

Fritter af søde kartofler:
1 kg søde kartofler
2 spsk. olivenolie
1 spsk. frisk timian, finthakket

Stegte løg:
2 stk. gule løg
50 g smør
1 spsk. brun farin

Sennepsdressing:
2 dl mayonnaise
1 spsk. dijonsennep
2 spsk. grovkornet sennep
1 spsk. citronsaft

Tilbehør:
4 blade frillice salat
4 stk. hamburgerboller
8 stk. cheddarost i skiver

Fritter af søde kartofler:

  • Tænd grillen.
  • Skræl og skær de søde kartofler som fritter.
  • Bland olie, timian, salt og peber i en skål og vend fritterne i deri.
  • Tilbered fritterne direkte på grillristen i 20 min. og vend dem jævnligt.

Stegte løg:

  • Snit løgene og steg dem i smør, indtil de er gyldenbrune.
  • Tilsæt brun farin og rør til det smelter. Smag til med salt.

Sennepsdressing:

  • Pisk alle ingredienserne sammen.

BBQ brystfileter:

  • Flæk brystfileten i to lige store stykker og grill fileterne i 3-4 min. på hver side.
  • Læg 2 skiver cheddarost på hver af de lune kyllingefileter, så osten smelter lidt.

Servering:

Smør den nederste bolle med sennepsdressing og saml burgerne med brystfilet, salat, ost og stegte løg i to lag. Afslut med lidt sennepsdressing på toppen, inden du lukker burgeren.

Server burgeren med sprøde fritter og lidt ekstra sennepsdressing til som dip.