Frijsenborg salat med kyllingebrystfilet, avocado og goma dressing

Frijsenborg salat med kyllingebrystfilet, avocado og goma dressing

cook
Tilberedningstid
25 min
count
Antal personer
4

Salat
Rester af tilberedt kyllingebryst
200 g bælgede edamamebønner (fra frost)
1 stort romainesalat
2 avocadoer
1 agurk
150 g små tomater
3 forårsløg
2 spsk. sesamfrø

Goma dressing
150 g ristede sesamfrø
4 spsk. sojasauce
3 spsk. risvineddike
2 spsk. sukker
5 spsk. mayonnaise
2 spsk. tahin
2,5 dl vand

Til servering
Groft brød

Salat:

  • Tag dine rester af tilberedt kyllingebryst ud fra køl.
  • Hæld de frosne edamamebønner i en sigte, og overhæld dem med kogende vand, til de er optøede.
  • Overhæld dem herefter med koldt vand, og afdryp dem godt.
  • Skyl og pluk salaten i grove stykker.
  • Flæk avocadoerne, fjern stenen, og skær avocadokødet i tynde skiver.
  • Skyl agurken, og skær den i tynde skiver.
  • Skyl tomater, og skær dem i halve.
  • Skyl og snit forårsløg fint

Goma dressing:

  • Hæld sesamfrø i en blender eller minihakker sammen med
    alle de øvrige ingredienser, og blend det hele sammen til en glat og ensartet creme.
  • Justér evt. konsistensen med lidt koldt vand, hvis den er for tyk.
  • Hæld dressingen i et glas med låg, og opbevar den på køl indtil servering.

Servering:

  • Anret salaten på et stort fad, og top med edamamebønner, avocado, agurk, tomater, forårsløg og plukket kylling.
  • Dryp goma dressing over salaten, og drys med sesamfrø.
  • Servér med brød til.

Tip:

  • Skal det gå ekstra stærkt, kan du købe en flaske færdiglavet goma dressing i supermarkedet i stedet for at lave den selv.

OBS: