Frijsenborg hel kylling og pastasalat med grønne bønner og syltede rødløg
Forberedelsestid
35 min
Tilberedningstid
75 min
Antal personer
4
Helstegt kylling
1 stk. Frijsenborg hel kylling i ovnklar stegepose med salt og peber
Varm pastasalat
200 g grønne bønner
400 g pasta penne (eller anden slags pasta)
50 g valnødder
1 potte persille
50 g parmesan
½ usprøjtet citron
2 spsk. syltede rødløg
Hjertesalat med vinaigrette
2 hjertesalater
3 spsk. olivenolie
2 spsk. citronsaft
1 tsk. dijonsennep
1 tsk. flydende honning
Salt og peber
Helstegt Kylling:
- Følg anvisning på emballagen.
Varm pastasalat:
- Skyl og nip enderne af bønnerne.
- Kog pastaen i en stor gryde med letsaltet vand efter anvisning på
emballagen. - Tilsæt bønnerne til pastakogevandet, når der er 3-4 minutter tilbage af kogetiden.
- Kog, indtil bønner og pasta er al dente. Dræn vandet fra, og afdryp i en sigte – Gem lidt af kogevandet.
- Hak valnødderne groft.
- Skyl og hak persille fint.
- Riv parmesanosten fint.
- Vend pasta og bønner sammen med valnødder, persille og halvdelen af den revne parmesan.
- Tilsæt en smule af det gemte pastakogevand, så pastasalaten bliver let cremet.
- Anret salaten i en skål, og top med syltede rødløg, revet citronskal og resten af parmesanen.
Hjertesalat med vinaigrette:
- Skyl og pluk salaterne i mindre stykker.
- Pisk olie, citronsaft, sennep og honning sammen, og krydr med salt og peber.
- Anret salaten på et fad, og dryp vinaigretten over.
- Servér salaten som tilbehør til helstegt kylling og pastasalat.
OBS!
- Tag to kyllingelår fra, og pluk kødet i små stykker.
- Gem også hele kyllingeskroget, og pluk så meget af kødet af som muligt.
- Gem det plukkede kyllingekød samt kødet fra lårene i en lukket beholder på køl. Du skal bruge både kyllingeskrog og kødet til opskriften på thai karrysuppe med kylling, bønner og forårsløg.
Tip:
- Gem stegeskyen fra bakken, og frys det ned i isterningebakker. Så har du altid ekstra smag, som du kan tage op og tilsætte i saucer og gryderetter.