Frijsenborg thai karrysuppe med kyllingebryst, bønner og forårsløg
Tilberedningstid
35 min
Antal personer
4
Thai karrysuppe
1 løg
2 fed hvidløg
5 cm frisk ingefær
1 bagekartoffel (ca. 300 g)
200 g gulerødder
2 spsk. olivenolie
1 spsk. stødt karry
1 spsk. gul karrypasta
1 liter kyllingefond
200 g grønne bønner
Rester af kyllingelår og plukket kyllingekød
240 ml kokosmælk
1 spsk. soja
1 limefrugt
Salt og peber
Til servering
3 forårsløg
1 potte frisk koriander
4 fladbrød
Thai karrysuppe:
- Pil og hak løg og hvidløg fint.
- Skræl ingefær, og hak den fint.
- Skræl kartofler og gulerødder, og skær dem i små tern.
- Opvarm en gryde med olie, og steg løg, hvidløg og ingefær ved middel varme i ca. 1 minut.
- Tilsæt kartofler, gulerødder, karry og gul karrypasta, og steg videre i 2-3 minutter.
- Tilsæt kyllingefond, og bring suppen i kog.
- Skru ned til middel varme, og lad suppen småkoge i ca. 20 minutter, til kartofler og gulerødder er helt møre.
- Blend suppen glat med en stavblender direkte i gryden.
- Skyl bønnerne, nip enderne af, og skær dem i halve.
- Hæld bønner, plukket kyllingekød og kokosmælk i suppen, og kog den igennem, til bønnerne er møre.
- Smag suppen til med soja, limesaft, salt og peber.
Servering:
- Rens forårsløg, og skær dem i tynde skiver.
- Anret suppen i skåle, og top med forårsløg og frisk koriander.
- Servér med fladbrød.
Tip:
- Er du til en endnu mere spicy suppe, kan du toppe den med tynde skiver af frisk rød chili.
Madplan:
- Opskriften er oplagt at komme på madplanen sammen med opskriften på Frijsenborg hjemmelavet kyllingefond og hel kylling med pastasalat