Frijsenborg bløde taco med kylling, lime og æble-tomat-salsa

Frijsenborg bløde taco med kylling, lime og æble-tomat-salsa

cook
Tilberedningstid
30 min
count
Antal personer
4

Tacofyld med kylling og bønner:
Rester af kyllingebryst
1 dåse sorte bønner
1 lille rødløg
1½ spsk. olivenolie
2 tsk. stødt spidskommen
1 tsk. røget paprika
½ tsk. tørret oregano
1½ spsk. koncentreret tomatpuré
1 dl vand
½ tsk. sukker
Salt og peber

Æble-tomat-salsa:
350 g tomater
1 rødt æble
1 rødløg
1 håndfuld frisk basilikum
½ frisk rød chili
1 spsk. tomatketchup
1 limefrugt
Salt og peber

Til servering:
8 bløde tortillapandekager (str. small)
2½ dl cremefraiche 18 %
1 potte koriander
2 limefrugter
Tortillachips

Tacofyld med kylling og bønner:

  • Skær kyllingebrystet i små tern.
  • Skyl og afdryp sorte bønner.
  • Pil og hak rødløg fint.
  • Opvarm en pande med olie, og steg rødløg ved middel varme.
  • Tilsæt bønner, kylling og krydderier, og steg videre i 2-3 minutter.
  • Tilsæt tomatpuré og vand, og lad retten simre i 5 minutter.
  • Smag til med sukker, salt og peber

Æble-tomat-salsa:

  • Skyl tomater, skær dem i tern, og afdryp dem i en sigte.
  • Skyl æblet, fjern kernehuset, og skær æblet i små fine tern.
  • Pil og hak rødløget fint.
  • Skyl basilikum, og hak den fint.
  • Skyl og flæk chilien, skrab kernerne ud, og hak resten fint.
  • Rør tomater, æble, rødløg, basilikum og chili sammen med ketchup og friskpresset limesaft i en skål, og krydr med salt og peber.
  • Sæt salsaen på køl indtil servering.

Servering:

  • Lun tortillapandekagerne, og fyld dem med kylling-bønne-fyld og æbletomat-salsa.
  • Top med frisk koriander, og servér med cremefraiche, limebåde og sprøde tortillachips.

Laver du madplan?