Frijsenborg helstegt kylling med jordskokkemos og brunet smør

Frijsenborg helstegt kylling med jordskokkemos og brunet smør

cook
Tilberedningstid
60 min
count
Antal personer
4

Ingredienser:
1 hel Frijsenborg herregårdskylling
1 stegepose
10 stilke timian
Stegesky fra kyllingen
400 g små gulerødder med stilk, skrællede
75 g smør

Jordkokkemos:
1 kg kartofler til mos
300 g jordskokker
75 g smør
10 stilke løvstikke
Salt og friskkværnet peber
Lidt stegesky fra kyllingen

Jordskokkechips og persillefrit:
Olie til friture
200 g jordskokker
1 lille bundt bredbladet persille
Flagesalt

  • Krydr kyllingen med timian, salt og peber tilbered den i en stegepose efter anvisning på emballagen.

Jordskokkemos:

  • Skræl kartofler og jordskokker. Også de jordskokker, der skal friteres. Kog jordskokker og kartofler i vand uden salt i ca. 30 minutter, til de er helt møre og hæld vandet fra og damp dem tørre.
  • Tag kyllingen ud af ovnen. Klip posen op og sørg for at gemme stegeskyen fra kyllingen til senere.
  • Mos kartofler og jordskokker og pisk dem sammen med 75 g smør og hakket løvstikke. Tilsæt lidt af stegeskyen fra kyllingen til smagen er kraftig og konsistensen på mosen er blød. Smag evt. til med salt og peber, men smag lige på mosen først. Der er salt i stegeskyen.
  • Kom 75 g smør i en gryde sammen med de skrællede gulerødder. Lad det stege og blive let brunt.
  • Tilsæt stegeskyen og lad det koge ind til smagen er kraftig. Smag undervejs og stik i gulerødderne med en lille kniv. De er bedst, når de stadig har lidt bid.

 

Jordskokkechips og persillefrit:

  • Skær de skrællede jordskokker i tynde skiver med mandolinjern eller skrællekniv. Skyl skiverne i koldt vand og dup dem helt tørre.
  • Varm olien op til 170°C i en gryde. Når det syder og bobler omkring jordskokkerne, er olien varm nok.
  • Steg skiverne i olien af flere omgange. Tag dem op af olien med en hulske, når de er gyldne og læg dem på et stykke køkkenrulle.
  • Steg også persillebladene i den varme olie i få sekunder og læg dem på køkkenrullen.
  • Drys jordskokkechips med salt og brug dem som topping til retten.
  • Server med brunet smør til.