Spansk tortilla med Frijsenborg kylling og chorizo
Forberedelsestid
5 minutter
Tilberedningstid
25 minutter
Antal personer
4
Ingredienser
260 g Frijsenborg kyllingeinderfilet
8 æg
1 dl mælk
150 g kogte kartofler
2 løg
1 peberfrugt
100 g chorizo
- Skær kyllingefilet, peberfrugt og løg i tynde strimler. Skær dernæst 6-8 tynde skiver chorizo, læg dem til siden og skær resten af chorizoen i små tern. Kartoflerne skæres i halve skiver.
- Kom lidt olie på en pande og tilføj kartoffelskiverne, løg, salt og peber. Lad det stege ved middelvarme i 15 minutter.
- Kom kartoflerne i en skål og stil panden tilbage på blusset. Tilføj kyllingestykkerne, salt og peber og steg dem i 3-4 minutter på den varme pande med olie.
- Tilføj chorizotern og peberfrugt og lad det stege et par minutter. Dernæst kommes kartoflerne tilbage på panden og steges med.
- Slå æggene ud i en skål, tilsæt mælk samt salt og peber og pisk det hele godt sammen.
- Tilsæt æggeblandingen til panden, top med chorizoskiverne og stil panden i en 200 grader varm ovn i ca. 20 minutter.