Frijsenborg Butterfly Chicken Med Grillede Grøntsager

Frijsenborg Butterfly Chicken Med Grillede Grøntsager

cook
Tilberedningstid
50 min
count
Antal personer
4

Butterfly chicken:
1 hel Herregårdskylling
1 dl BBQ-marinade
En potte brøndkarse

Soya-dressing:
2 citroner
2 hvidløgsfed, knust
1 spsk. worcestershire sauce
1 dl svampe soyasauce (eller alm.)
1 bundt bredbladet persille
1 tsk. chili, finthakket

Tilbehør:
4 majskolber
1 aubergine
800 g små nye kartofler
3 rød peber
2 squash
2-3 citroner
Frisk brød eller boller
4 spsk. grøn pesto

Butterfly chicken:

  • Dup kyllingen tør og læg den på et skærebræt, med rygsiden opad.
  • Klip rygbenet af, helt ned til gumpen med en fjerkræsaks.
  • Klip på hver side af rygbenet med fjerkræsaksen, til rygbenet befries helt.
  • Vend kyllingen om og pres den flad og pensl den med BBQ-marinade.
  • Tilbered kyllingen på grillen i ca. 45 min., til den har en kernetemperatur på 75°C.

Soya-dressing:

  • Pres saften fra citronerne, knus to fed hvidløg og hak persille og chili.
  • Bland herefter alle ingredienserne til dressingen sammen.

Grillede grøntsager:

  • Kog kartofler og majs i 8-10 min.
  • Halvér kartoflerne og giv dem herefter et par minutter på grillen, så de får flotte grillstriber.
  • Grøntsagerne skæres i mindre stykker.
  • Begynd at grille grøntsagerne, når der er 15 min. tilbage af kyllingens grilltid.

Servering:

Skær dit brød over og fordel pestoen over det hele inden det lægges på grillen.

Anret butterfly chicken på et fad med grillede citroner og server grillede brød og grøntsager med soya-dressing til.