Frijsenborg cremet kyllingesuppe
Tilberedningstid
40 min
Antal personer
4
Ingredienser
500 g. brystfilet fra Frijsenborg
1 helt hvidløg
Lidt olie
1 liter klar kyllingesuppe / kyllingebouillon
2,5 dl. fløde
100 g. flødeost naturel
Salt og friskkværnet peber
250 g. babyspinat
250 g. majskorn
4 stilke frisk kørvel, til pynt
Evt. surdejsbaguette
- Sæt en gryde over med salt og vand. Kom brystkødet i når det koger og skru ned, så det kun simrer de næste 20 min.
- Sluk for blusset og lad det herefter trække i vandet i 10-15 min.
- Tænd ovnen på 200 °C. Skær hvidløget over, så alle fedene blottes. Smør skærefladerne med olie og bag dem i ovnen i 15 minutter, til de er møre og har fået lidt farve.
- Kog i mellemtiden suppen/bouillonen op og tilsæt fløde og flødeost. Lad suppen simre i 15 minutter og
smag den til med salt og peber. - ”Smut” de bagte hvidløgsfed fra skallerne og mos dem med en gaffel. Kom hvidløgsmos i suppen.
- Tilsæt kogt kylling, skåret i strimler eller ”revet” i mindre stykker + blancheret spinat og majs.
- Lad suppen koge op og lad den simre 10 minutter med fyldet i.
- Server lun surdejsbaguette til.